LE CLOS CAZALS
Cépage: 100% Chardonnay Grand Cru
Terroir: Le Clos á Oger
Base: 2015
Vinifikation: 90% Stål 10% Træ
Malolaktisk: 100%
Modning: Mindst 6 år i Kælder
Dosage: 2 g/L
Degorgement: 02/2024
CHAMPAGNEN
Clos Cazals Vieilles Vignes kommer fra de ældste vinstokke på Clos Cazals, plantet i 1950'erne af Delphines bedstefar. Denne cuvée, der stammer fra en enkelt mark og består af 100% Chardonnay, findes kun i én årgang: 2015.
For alle årgange lagres champagnen på egetræsfade for at tilføre subtile og delikate aromaer. Derefter modnes den i mindst 9 år. Denne lange lagring er afgørende for at udvikle den fulde aromatiske kompleksitet i denne enestående cuvée og fremhæve det unikke terroir fra Oger.
Resultatet er en elegant og raffineret champagne med noter af hvide blomster og citrusfrugter samt en behagelig rundhed, forstærket af en minimal dosage, som varierer mellem Extra-Brut og Brut Nature, afhængig af årgangen.
Le Clos Cazals regnes uden tvivl for Delphines mest fremragende vin og har opnået topkarakterer fra verdens mest anerkendte vinanmeldere. Richard Juhlin sammenligner Le Clos Cazals med den prestigefyldte Salon Champagne og placerer den som nummer 13 på sin liste over "Top 100 champagner, man skal smage, før man dør."
Flere af de førende vinmagasiner ser Claude Cazals som et hus med enormt potentiale til at blive "The next big thing" i champagne verdenen.
Den legendariske årgang 2015 fra Le Clos Cazals er ekstremt sjælden, med kun 2.000 flasker produceret, hvilket gør den til en yderst eksklusiv og begrænset oplevelse.
CLAUDE CAZALS
I den nederste del Champagne-regionen ligger en lille vingård ved navn Clos Cazals. Omkring vingårdens marker løber en gammel og rustik mur, der omkranser familien Cazals 3,7 hektar jord. Vingården har rødder tilbage til 1800-tallet, men det var først i 1950'erne, at den kom i familien Cazals varetægt, da Oliver Cazals købte den til sin søn Claude. Der gik ikke lang tid fra handlen var i hus til at markerne var plantet til med vinranker med Chardonnay-druer.