Teeling 14 Years Old The Revival III er en irsk single malt whiskey. The Revival er udgivet for at fejre åbningen af destilleriet i Dublin, og dette er den 3. whiskey i serien som i 2018 kulminerede med den 5. udgivelse. Den har tilbragt det meste af sin lagring på bourbonfade, før en længere finish på fade der har indeholdt den franske hedvin, Pineau de Charentes. The Revival III er tappet ved 46% uden kølefiltrering.
Farve: Gylden
Duft: Nougat, honning og hasselnødder.
Smagsnoter: Figner, mandler, ananas og toffee.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
Teeling-familien har lavet irsk whiskey siden 1782, da Walter Teeling åbnede sit whiskeydestilleri på Marrowbone Lane i Dublin. Dublin har traditionelt været hjertet af Irlands whiskeyproduktion. Historien om Irlands whiskeyproduktion er utrolig spændende og dramatisk og hænger i høj grad sammen med landets samhørsforhold til England på godt og ondt. Hele 37 destillerier havde røg i skorstenene i starten af det 20ende århundrede, men ét efter ét lukkede destillerierne og siden 1976 har der ikke været destilleret whiskey i Dublin - indtil nu! The Teeling Whiskey Distillery er det første nyåbnede destilleri i Dublin i over 125 år og Teeling-familien ser det som sin mission at bringe destillationskunsten tilbage til hjertet af Dublin!
Den smagfulde whiskey kommer fra 3 skinnende pot stills, som er opkaldt efter Jack Teelings 3 døtre. 25% af produktionen dedikeres til whiskey af eksperimenterende art, hvilket gør Teeling til ét af de mest spændende destillerier at holde øje med i fremtiden.