Ja ja … “I’m NOT drinking any fucking merlot!”. De berømte ord kommer fra en ophidset Paul Giamatti i filmen Sideways. Men husk lige to ting. Dels spiller han en lettere uligevægtig person … og dels har samme Paul i et utal af interviews gjort klart, at han ikke ved en hujende fis om vin. Så snyd nu ikke dig selv for den fantastiske vinoplevelse Pahlmeyer Merlot er.
Vinen heller ikke lavet på ren merlot – så det kan jo altid være en undskyldning. Faktisk er der kun 93% merlot og hele 4% Petit Verdot, 2% Malbec og velvoksne 1% Cabernet Sauvignon. Alle druerne kommer fra markerne under Pahlmeyer Estate og får lov at tilbringe hele 20 måneder på egefade – heraf 85% helt nye franske.
Vinen er mørk som i helt mørk … og lægger ud med duften af boysenbær, violer og vanilje. Smagen leder tankerne hen på saftige, røde kirsebær, hindbær, chokolade, mokka og espresso … med et sidste langt strejf af krydderurten sommersar fra Petit Verdot. Ifølge Parker siger vinen ”Kiss me!” … hvilket vi er ganske enige i.
James Suckling 96 points
Parker 93+ points
A blend of 97% Merlot, 2% Malbec and 1% Cabernet Sauvignon, the 2016 Merlot is very deep garnet-purple colored and offers exuberant notions of crushed red and black plums, warm blackberries and Indian spices with hints of cardamom, sautéed herbs, garrigue and dusty soil. Medium to full-bodied, the palate delivers mouth-filling plum-laced flavors with a velvety frame and loads of freshness on the long, spicy finish.
Pahlmeyer er med god grund et af de absolut mest berømte vinnavne fra Napa Valley. Manden bag er Jayson Pahlmeyer, der er født i det nordlige Californien og gjorde stor karriere som advokat … men interessen for vin og drømmen om egen vinproduktion hev ham til sidst væk fra retssalene og ud i vinmarkerne.
I starten producerede Pahlmeyer og hans team rødvin på basis af opkøbte druer altid af højeste kvalitet. Det gjorde de ualmindeligt godt … så godt at den første vin - 1986 Pahlmeyer Proprietary Red – fik hele 94 points af Robert Parker.
1989 var første år, Pahlmeyer producerede chardonnay. Succesen blev så stor, at årgang 1991 var udsolgt med det samme. En filmproducent fra Hollywood, der ville have vinen med i en film, gik derfor i første omgang forgæves. Men til sidst fik han fat i nogle flasker, så Demi Moore kunne forføre Michael Douglas med Pahlmeyer Chardonnay i blockbuster-filmen Afsløring. Hvis filmen Sideways nærmest fik tilintetgjort vindrikkernes lyst til merlot, så fik Afsløring efterspørgslen på Pahlmeyer til at eksplodere.
Siden 1999 haft egne marker – både i Napa Valley og i Sonoma. Det har i endnu højere grad gjort det muligt at producere vinene helt efter Pahlmeyers eget hoved – rigtigt godt hjulpet på vej af Californiens helt store ikoner såsom David Abreu og Helen Turley.
Glæd dig til nogle af de største og mest intense vinoplevelser fra Californien – skabt af livslyst, mod, hårdt arbejde og amerikansk drøm, når den er bedst