★ 95 point - Wine Enthusiast ★
Vigna Colonello Riserva er en fabelagtig Barolo med dybe, florale aromaer af rosenblade, perfekt modne røde frugter (hindbær og granatæbler) og krydrede, balsamiske noter. Smagen er fyldig med smidige tanniner og munder ud i en lang og utroligt detaljeret finish.
Alfredo Prunotto - passion og kvalitet fra Alba
Prunotto er grundlagt i 1904 og har siden specialiseret sig i fremstillingen af de store vine fra områderne omkring Alba. Prunotto regnes som en pionér, idet man som det første hus i 1961 tappede vinene fra de bedste enkeltmarker separat og med markens navn på etiketten. Passion og en utrættelig stræben efter kvalitet er udgangspunktet for Prunotto, der kombinerer traditionerne fra området med den mest moderne teknologi.
Antinori i Piemonte
I 1989 indledte Marchesi Antinori et samarbejde med Prunotto. De første 5 år var det et distributionssamarbejde, men da de daværende ejere, Colla brødrene, valgte at gå på pension, købte Marchesi Antinori Prunotto. Under ledelse af Piero Antinoris ældste datter, Albiera, er der investeret massivt i Prunotto og i vinmarker i de bedste områder. Blandt dem Costamiole i Agliano, 7 ha. i Barolo Bussia Cru marken, 5 ha. i Barbaresco Cru'en Bric Turot, 26 ha. med Barbera i Asti, samt 5 ha. i Treiso til produktion af Moscato d’ Asti. Under Antinoris ledelse er ejendommen perfektioneret fra A til Z, og vinene har aldrig været bedre. I 1999 indviede man nye kældre i Alba, og i 2015 indvies nye kældre og produktionsfaciliteter til topvinene i Bussia.
Prunottos Barolo Bussia Riserva Vigna Colonello
Ud af Prunottos i alt 7 ha. i den berømte Barolo Cru mark Bussia, ligger 1 ha. i den unikke del af marken, der er kendt som Vigna Colonello. Denne del af marken adskiller sig fra resten af Bussia ved et højt indhold af kalkholdigt ler, og en eksponering, der er mere sydvestvendt. Vinstokkene er mellem 30 og 40 år gamle. I 2009 årgangen fremstillede Prunotto for anden gang i nyere tid en Bussia Riserva Vigna Colonello. Intet overlades til tilfældighederne. Druerne høstes ved optimal modenhed og sorteres rigorøst i marken og endnu en gang ved ankomsten til kælderen. Gringen varede i 25 dage, hvorefter den unge vin blev lagret i 50 hl. Store botti af slavonsk eg i 24 måneder. Herefter blev vinen lagret i tanke af rustfrit stål i 12 måneder inden aftapningen. Kronen på værket er 30 måneders flaskelagring, inden vinen blev frigivet til salg.
Resultatet er en fabelagtig Barolo med dybe, florale aromaer af rosenblade, perfekt modne røde frugter (hindbær og granatæbler) og krydrede, balsamiske noter. Smagen er fyldig med smidige tanniner og munder ud i en lang og utroligt detaljeret finish.